Det tager 5 år fra frø til færdig Hammerhvidløg
De hvidløg som bliver reserveret til sætteløg efterlades urørt indtil de giver frø i september. De lilla aflange frø ligner nærmest kommen. Året efter sorteres de små frø efter størrelse og kun de med en hårfin hale duer til at sætte. I begyndelsen af oktober sår man disse små frø med omhyggelig hånd. I løbet af det tredje år dannes der sorte frøkapsler som ser ud som kugler med en diameter på 4 mm. Frøkapslerne plantes på et andet dyrkningssted. Det fjerde år dannes der små fed som er på størrelse med en voksen kvindes negl. Endnu en gang må man plante disse små fed med 20 til 25 cm mellemrum på et nyt dyrkningssted. Til sidst, det 5:e år får man frem 1:e klasses kvalitet sætteløg af Hammerhvidløget.
Sætteløg af 1:e kvalitet. Feddene vejer 20-25 g /stk.
![]() |
Sætteløgene
certificeres derefter af det tjekkiske landbrugsministerium. Når
en hvidløgsproducent får sætteløgene certificeret, bytter han løg
med en anden producent indenfor distriktet. |
Det kræver stor tålmodighed hos producenterne for at få en god høst. Hver producent må kontrollere planterne mindst ti gange per sæson. Hammerhvidløg er meget følsomme ved dyrkning. De kan vokse godt i en landsby og dårligt i en anden. Hvidløget står i jorden fra slutningen af september til juli året efter før det høstes.

Rødderne skæres
af efter at have tørret i tre uger. Det er vigtigt at de er skåret jævnt
af så at der dannes en hvid ring i bunden af Hammerhvidløget. Derefter skærer
man de lange stilke af og man levner kun en tre cm lang stilk.
Den er hård som en træpind og der er ingen anden hvidløgssort der
danner en så hård stilk. Rundt om denne stilk sidder der 4 - 6 dejlige
store blålilla hvidløgsfed.
| Til toppen af siden| Startsiden |